Da jeg første gang så en Dynamostol

Da jeg første gang så en dynamostol, var jeg meget skeptisk. Jeg var ærligt talt nærmest modstander af sådan en stol, fordi jeg via min uddannelse, som fysioterapeut, har lært, at ryglænet er vigtigt for at give ryggen støtte, når man sidder på en kontorstol. Men hold da op hvor blev jeg sat på plads. Alle mine antagelser og forforståelse for, hvordan man sidder afslappet, og hvordan den rigtige kontorstol kan bidrage til en afslappet og behagelig arbejdsstilling, blev blæst væk. 

Jeg må indrømme, at jeg blev en smule ydmyget, da jeg prøvede min dynamostol for første gang. For at gøre en lang historie kort, så fandt jeg ud af, at jeg aldrig, og jeg gentager, aldrig haft så god en kontorstol. Jeg elsker min dynamostol! Og en af de gode ting ved stolen er udformning af sædet. Jeg er ikke særlig høj, og har grundet min korte lårben, tit svært ved at finde mig tilrette på stole og bænke fordi de simpelthen er for dybe, og jeg derfor skal sidde ude på kanten af sædet. Men ikke på en dynamostol. Det føles som om, at sædet er designet til, at man sidder på numsen og ikke på baglåret, hvilket giver frirum til at bevæge benene, mens man sidder ned, hvor jeg normalvis ville blive lidt låst på en almindelig stol. 

En ting jeg dog stadig har med fra min uddannelse, er at lårbenet gerne skal pege lidt nedad når man sidder på en kontorstol. Og det er her jeg virkelig har bemærket, at dynamostolen i den grad udmærker sig fra samtlige andre stole, som jeg har siddet på gennem årene. Sædet understøtter, som sagt ved numsen og det giver plads til, at benene kan pege nedad, uden at man skal tippe sædet voldsomt fremover og dermed risikere at glide ned af stolen.

Jeg sidder til daglig på en ReForm Flex og jeg føler at reform sædet giver lige den rette støtte foran til, at jeg sidder behageligt. 

Flex funktionen er endnu et af de steder, hvor Dynamostol virkelig har haft fat i den lange ende. Flex funktionen fungerer rigtig godt for mig, eksempelvis når jeg skal række ud efter noget på mit skrivebord, så behøver jeg ikke at flytte mig fra stolen, fordi sædet på stolen bevæger sig med mig. Det gør det mere behageligt at sidde på stolen i længere tid, fordi sædet følger kroppen i alle retninger. Flex funktionen, er også med til at gøre, at jeg hele tiden bevæger bækkenet og gør at jeg ikke på samme måde blive træt i lænden når jeg sidder længe ved mit  kontorbord. 

Sidst men ikke mindst, så er stolen super nem at flytte rundt på. Kombinationen af en meget let stol, gribebøjlen og de bedste hjul jeg nogensinde har oplevet på en kontorstol, gør at stolen er nem at trække ud fra bordet, og når man i løbet af arbejdsdagen skubber stolen frem og tilbage og fra side til side.

Der er ingen tvivl om, at det kan være en stor omvæltning at skifte fra en traditionel kontorstol, til en dynamostol. En ting jeg lagde mærke til fra starten var, at mit kontorbord gik fra at føles lidt for højt, til pludselig at være for lavt. Efter et par timers brug af stolen lagde jeg også mærke til, at min rygmuskler føltes markant anderledes end jeg før har oplevet med en traditionel kontorstol.

Som fysioterapeut er der ingen tvivl om, at når jeg sidder på en dynamostol vil min rygmuskulatur arbejde på en anden måde, end når jeg sidder på en almindelig kontorstol, men frygt ej, det er på ingen måde negativt, blot et spørgsmål om tilvænning. 

Jeg har også lagt mærke til, at efter jeg har skiftet til en dynamostol, arbejder jeg typisk mere fokuseret og jeg føler, at jeg sidder mere roligt, hvilket formentlig er fordi det er nemmere for mig at lav små bevægelser hele tiden, så jeg ikke længere lægger mærke til, at jeg skal gøre noget for at rette mig lidt, det sker bare naturligt.

Jeg vil helt klart anbefale en dynamostol til alle der har et arbejde, hvor de bruger meget af tiden på at sidde ned.